Trolde
Vejle Bibliotekerne har fået ny Biblioteksbus, der skal betjene de områder, de faste biblioteksafdelinger ikke dækker.
Biblioteksbussen er lavet i Finland, og da den kom til landet viste det sig, at 2 finske trolde havde gemt sig i bussen og var faldet i søvn. Nu bor de i bussen, da de ikke kan komme hjem til Finland.
Kom og hør troldenes historie, når Yksi og Kaksi fortæller om hvordan de blev jagtet af fæle finske mennesker.
Du kan også prøve at synge med på deres troldesang.
Troldehistorien om de finske trolde fortælles lørdag d. 18. juni kl. 13.00 og henvender sig til børn i alderen 3 – 8 år.
Historien tager ca. 15 minutter.

