Trækhunde

På Tirsbæk Green Game kan man møde en sportsgren, man ikke så tit støder på – Dansk Trækhunde Klub. Trækhundesporten er en familieaktivitet, som udøves over hele landet. Antallet af hunde i familierne varierer meget, da det er muligt at konkurrere med 1 hund i cykelklassen og optil 8 hunde med vogn eller slæde. Når man tænker på hunde der ”trækker” noget, er det første billede der popper op, normalt slædehunde og racen Sibirien Husky. Dansk Trækhunde Klub bruger mange andre racer og meget andet end slæder, til at sætte bag ved hundene. På Tirsbæk Green Game kan du se hundene i aktion, og samtidig få en snak med de folk der lever og ånder for deres sport – og samtidig se hvordan man også kan bruge sin Mountainbike!